Hvad er der mest energi i - en liter olie eller en stiv kuling?
Giver det overhovedet nogen mening at spørge sådan?
Vi bruger energi hver gang vi åbner køleskabet, tænder vores computer eller sender en SMS. I vores moderne liv er vi alle med til at bruge energi - døgnet rundt.
Men hvorfor snakker vi så meget om forskellige energiformer?
Svarene på disse spørgsmål kan du lege dig frem til i EnergyLab aktiviterne i Danfoss Universe – men du må både bruger dine kræfter og dit hoved på det.
I EnergyLab kan du lege med forskellige energiformer.
Du kan konkurrere med dine venner og din familie eller samarbejde om at gøre det ekstra godt.
Konkurrencerne drejer sig blandt andet om at pumpe mest olie, fange mest gas og være den bedste til at styre vindmøllen. Hvis du vil undgå klumper i strømmen fra bølgekraftværket, er du nødt til at samarbejde.
Det er ikke kun en konkurrence om at være hurtigst og stærkest og få de fleste energipoint. Hvis du bruger hovedet, kan du blive dagens vinder på den grønne profil. Det kræver, at du vælger dine energikilder med omhu.
I EnergyLab er der en blanding af udendørs og indendørs aktiviteter, og i solcellespringvandet kan du blive våd, så det er en god idé at have skiftetøj eller et håndklæde med.
Leg videre der hjemme
Start med at checke ind i en af Check-in stationerne med dit fingeraftryk. Så bliver du en del af showet og kan genopleve din tur i EnergyLab på vores hjemmeside.