Virtuelt kort
 

23 % af danske 11-årige mener, at de har svært ved at lære nyt

Børn er designede til at opsøge leg..jpg
Undersøgelsen viser samtidig, at 91 % af de adspurgte børn synes, det er sjovt at lære nye ting

Download hele undersøgelsen

1000 skolebørn er blevet spurgt om deres opfattelse af at tilegne sig ny viden.

Undersøgelsen er gennemført af Danfoss Universe.

I dag har vi offentliggjort en undersøgelse, hvori 1000 danske skolebørn på fjerde klassetrin er blevet spurgt om, hvordan de synes, de bliver klogere. Spørgsmålene handler bl.a. om, hvordan de oplever dét at lære nye ting, hvilken støtte de får fra bl.a. deres forældre, når der er noget de ikke ved, og om betydningen af forskellige typer af indlæring.

Formålet er at få nogle indikationer på, hvordan børnene selv opfatter det at lære nye ting, hvilken betydning interaktion har for forståelsen samt, hvilken rolle børnenes forældre spiller i forhold til det at vide noget og lære nye ting.

Børn er nysgerrige og lærer mens de leger

”Som udgangspunkt var vi klar over, at børn er nysgerrige og ønsker viden om, hvordan verden fungerer”, siger Mette Sørensen, parkdirektør i Danfoss Universe.

”Undersøgelsen viser, at 91 % af de adspurgte børn synes, det er sjovt at lære nye ting. 86 % af børnene i vores undersøgelse siger da også, at de lærer ting bedre, når de har mulighed for at interagere og ikke kun bruger hovedet, men hele kroppen. Når så mange børn har den opfattelse, at de lærer bedre, når de ikke kun bruger hovedet, så mener vi netop at de uformelle læringsmiljøer er vigtige, fordi man her kan tilbyde legende, lærende miljøer, der giver anderledes læringsoplevelser end hverdagen på skolen kan”, siger Mette Sørensen, der understreger at Danfoss Universe netop er et typisk eksempel på et såkaldt uformeldt læringsmiljø.

23 % af de udspurgte børn siger, at de har svært ved at lære nyt

”Det er helt afgørende at vi imødekommer børnenes lyst til at blive klogere og få ny viden, da det motiverer dem til at blive ved med at være nysgerrige. Vi skal give børnene mulighed for, at lære nye ting på mange måder. At 84 % af børnene efter egen vurdering siger, at de bliver klogere, mens de leger, viser at også legen er meget vigtig. Her spiller de uformelle læringsmiljøer igen en afgørende rolle”, siger Mette Sørensen.


 

Denne side er oprettet: 02.06.2009
Denne side er sidst opdateret: 27.10.2010

Mød os på

YouTube Facebook
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Universe Fonden
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og møderBliv klog