Virtuelt kort
 
Pressemeddelelse: 19. januar 2011

Danfoss Universe medarbejdere i hummel


Når oplevelsesparken Danfoss Universe den 1. april slår dørene op til sæson 2012, kan medarbejderne glæde sig over nye uniformer fra hummel.

Medarbejderne i oplevelsesparken på Als vil i sæson 2012 være iført uniform fra hummel. Det er en aftale mellem den velkendte danske producent af sportstøj og –sko, hummel, og Danfoss Universe, som gælder for parkens omkring 100 medarbejdere i sæsonen.


”Det er med glæde og stolthed vi hos hummel i samarbejde med Momenti er valgt som tøjleverandør for Danfoss Universe de kommende tre år” siger Lars Thomsen, Nordic sales manager hummel, og tilføjer:

”Vi hos hummel elsker når modsætninger mødes, vi ved det bringer idéer og tanker frem, så vi ser frem til et spændende samarbejde, når hummels sport møder naturvidenskaben hos Danfoss Universe” siger Lars Thomsen fra hummel.

Danfoss Universe ser også frem til samarbejdet med det anerkendte danske mærke:
”Vi kender hummel som et rigtigt stærkt brand og som garant for, at deres tøj har en høj kvalitet. Derfor er vi glade for, at vores medarbejdere skal bære uniform fra hummel,” siger adm. Direktør Pia Bech Mathiesen i Danfoss Universe.

Dygtige medarbejdere som yder service på højt niveau
Danfoss Universe har netop skudt rekrutteringsprocessen i gang for sæsonen 2012.
I de sidste 4 år har parken rekrutteret sæsonmedarbejdere på en helt særlig måde. Parken gennemfører til kommende sæson 3 workshops (27/1, 2/3 og 9/3) à 4 timers varighed. Her bliver deltagerne både sammen og individuelt stillet en række arbejdsrelaterede opgaver, mens observatører fra Danfoss Universe ser til.
Det handler for Danfoss Universe om at finde højt engagerede medarbejder og sikre en fantastisk medarbejderkultur.

Gæsterne vurderede i 2011 serviceniveauet i Danfoss Universe særdeles højt.
”Vi tror på, at vi har fundet recepten på den gode oplevelse ved netop at holde fast i det, der gør os anderledes. Nysgerrighed og forundring er en helt essentiel drivkraft for parken. Et højt serviceniveau kombineret med lærende oplevelser, der sætter naturvidenskaben i sjove rammer, skaber en oplevelse,” pointerer adm. Direktør i Danfoss Universe Pia Bech Mathiesen.


Sæsonen i parken løber fra påske - den 1. april frem til den 21. oktober, hvor det er igen muligt at boltre sig med parkens mange attraktioner og aktiviteter – både indendørs og udendørs.


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Mette Sørensen, kommunikationschef, Danfoss Universe. Tlf.: 7488 9520. Mail: mes@danfossuniverse.com.
Denne side er oprettet: 19.01.2012
Denne side er sidst opdateret: 19.01.2012

Mød os på

YouTube Facebook
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Universe Fonden
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og møderBliv klog