Det er efterhånden længe siden, Sofie Mustermann har gået med nøgler.
Hun går heller ikke med penge, betalingskort eller billetter på sig længere - det behøver hun ikke. Når hun skal ind af døren derhjemme eller ind på kontoret, åbner låsen sig automatisk for hende, bilen starter hun med et tryk på en knap. I supermarkedet og i butikker tager hun simpelthen varerne, lægger dem i indkøbsnettet og går uden at vente ved kassen. Skal hun med toget, behøver hun ikke købe billet, i lufthavnen mærker hun intet til paskontrol, og hun har hverken billet eller boardingpas.
De computerskærme, hun passerer i løbet af dagen, kan hun bruge, som var det hendes egne. Hun skal bare stille sig op foran skærmen, så bliver den til et vindue ind til hendes data, og alt er sat op, som hun foretrækker det på alle de skærme, hun benytter.
Sofie kan altid finde vej, hun ved præcist, hvor hun er. Hun ved, hvilke andre personer der er i nærheden, og om der skulle være nogen af dem, hun burde henvende sig til.
Omvendt, så ved alle andre også en hel del om Sofie - også selv om de måske aldrig har mødt hende før. For stort set enhver person, genstand, bygning eller kæledyr har i dag en digital mærkning, der betyder, at alle har adgang til langt mere viden om hinanden end, der rent fysisk er synligt for øjet.
De fleste kalder det en »aura« - og faktisk er det ikke nogen dårlig beskrivelse. I flere religioner mener man, at alle levende væsener er omgivet af et usynligt felt af stråler, der strækker ud over selve den fysiske krop. På samme måde har verden i løbet af de sidste årtier fået et ekstra lag af informationer - en ny fremtoning i en slags digital spejlverden, hvor alt og alle er sammenkoblet og synlige for hinanden i mindste detalje.
Chip under huden.
Danmark og den baltiske klynge af EU-lande var det første større område, hvor staten generelt tilbød ID-implantater til alle børn på lige fod med de generelle vaccinationer. Ved to-års undersøgelsen vælger langt de fleste forældre at få indsat den lille chip under den bløde hud ved barnets kraveben. Indgrebet kræver lokalbedøvelse, men det er aldeles ukompliceret: Hele chippen er mindre end et riskorn og kan indsættes med en kanyle på et øjeblik.
Chippen er yderst enkel. I de fleste tilfælde rummer den kun én information: et serienummer, der entydigt identificerer personen. Chippen kan aflæses trådløst af specielle læsere på op til otte meters afstand afhængig af typen af læser.
Ifølge det danske danske indenrigsministerium har knap 96 procent af befolkningen over to år idag et ID-implantat, og det er ambitionen at nå 99 procent inden for tre år.
»Der vil altid være nogen, der af den ene eller anden grund ikke vil have et implantat under nogen omstændigheder - og det skal de naturligvis have lov til. Men man må konstatere, at de gør livet utroligt besværligt for sig selv,« siger afdelingsleder Flemming Macht fra ministeriet.
Mærker til varer og mennesker.
Rent teknisk var ID-implantatet den logiske videreudvikling af den såkaldte RFID-mærkning, der i perioden op omkring 2015 afløste de gamle stregkoder på varerne i butikkerne.
Det var en stor og langvarig omstilling at forsyne alle varer, og i mange tilfælde endda de enkelte dele af en vare, med et elektronisk kredsløb; en chip, der kunne afgive sine informationer, når den blev ramt af radiobølger fra en chip-læser.
RFID-chippen er faktisk ekstremt simpel. Den behøver ikke at indeholde andet end et ID-nummer.
Sofie Mustermann kan huske, at hun fik det forklaret på den måde, at chippens ID-nummer var ligesom de links, man klikker på for at komme rundt på internettet: RFID-chippens nummer aflæses af en computer, der så øjeblikkeligt kan surfe ud og hente de oplysninger, der knytter sig til nummeret. Hvis RFID-læseren for eksempel aflæser nummeret på en flaske ketchup, kan systemet automatisk finde prisen, leverandøren, et website fra fabrikanten, opskrifter, indholdsdeklarationer osv.