ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Dansende klodser - senior

Udbydes hele året.

"Dansende klodser" er et undervisningsforløb i vores Idéværksted, hvor vi arbejder med værktøjet PicoCrickets.

PicoCrickets er et kreativt digitalt værktøj, baseret på Lego-systemet og designet til at skabe konstruktioner med sensorer, motorer, lys, lyd og bevægelse. Forløbet har i høj grad fokus på det innovative.

Introduktion til PicoCrickets

Eleverne bliver introduceret til programmeringen af PicoCrickets og inddeles i hold á 2-3 elever.

De vil derefter blive opfordret til at lave deres egen programmering, som skal anvendes på et konstrueret Lego-objekt.

Der er fokus på det eksperimenterende arbejde med en forholdsvis åben opgave med mange løsningsmuligheder.

Musik, lys og bevægelse

Efter en meget kort pause bliver eleverne konfronteret med en mere bundet problemstilling: Skab et mobiltelefondiskotek med musik, lys og bevægelse!

Holdene bliver undervejs opfordret til at præsentere deres arbejde foran hele klassen.

Eleverne eksperimenterer

Under forløbet får eleverne mulighed for at anvende digital teknologi til at udvikle deres helt egen idé.

For at løse opgaverne bliver eleverne motiveret til at forholde sig til mekanik og konstruktion, digitale medier, opgavedeling og samarbejde.

Egne mobiltelefoner må gerne medbringes til forløbet. 

Praktiske oplysninger

Varighed: 2 timer
Pris:    kr. 800,-

 Klik her og se hvilke af Undervisningsministeriet Fælles Mål der bliver involveret i forløbet!

 


 

 
Universe20070501-047.jpg

Udfordringen lyder: Byg et mobiltelefondiskotek med musik, lys og bevægelse.


Denne side er oprettet: 19.07.2007
Denne side er sidst opdateret: 14.05.2008
Skybrud.dk a/s