Galathea 3 sejler på det blå hav. Vi kigger alle op i den blå himmel, og vi lever alle sammen på ”Den blå Planet”.
Men hvorfor er havet blåt og himlen blå, og hvorfor synes Jorden blå, når man ser på den fra universet?
I filmen fortæller Thorsten, hvordan Solens hvide lys i virkeligheden er sammensat af tre forskellige lysstråler:
Røde lysstråler består af meget lange bølger, grønne stråler af knap så lange bølger og blå lysstråler af korte bølger.
Man kan sige, at blå bølger svinger meget hurtigt med kort afstand mellem bølgetoppene. Derfor vil blå bølger oftere ramme en luftpartikel og blive reflekteret væk fra solstrålens retning.
Når vi kigger op på himlen, ser den altså blå ud, fordi de blå lysstråler reflekteres ned mod vores øjne.
Når vi ser på havet, synes det altså blåt (eller blågrønt), fordi de blå lysstråler, der rammer havet, reflekteres op mod vores øjne, og når Jorden synes blå set fra universet, er det fordi, de blå lysstråler også reflekteres ud mod
universet.
Thorstens forsøg med akvariet forklarer også, hvorfor Solen synes rød ved solnedgang:
Både de blå og de grønne lysstråler er reflekteret væk på vej tværs gennem atmosfæren. Kun de røde lysstråler fra Solen, når frem til dit øje ved solnedgang.
Regnbuer er et andet lysfænomen, der viser os, at det hvide lys er sammensat af flere farver.