ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Vindhastighed

 
I vejrudsigter og i daglig tale hører vi ofte om vindhastighed og vindstyrke.

På Galathea 3, i danske vejrudsigter og daglig tale bruger vi oftest måleenheden ”meter i sekundet” (m/s).

Altså et tal for, hvor mange meter vinden (det enkelte luftmolekyle) bevæger sig i sekundet – præcis som Katja og Thorsten illustrerede i dagens film.

Men ind imellem hører vi også begreber som: Let vind, stiv kuling og/eller Beaufort-skalaen. Sammenhængen mellem denne beskrivelse af vindhastigheden og de to vindskalaer fremgår af nedenstående skema:
 
stormskyer.jpg

Vindhastigheden måles med et anemometer


 

Beskrivelse Hastighed (m/s)  Beaufort
Stille 0,0 – 0,2  0
Næsten stille 0,3 – 1,5  1
Svag vind 1,6 – 3,3 2
Let vind 3,4 - 5,4 3
Jævn vind 5,5 – 7,9 4
Frisk vind 8,0 – 10,7 5
Hård vind 10,8 – 13,8 6
Stiv kuling 13,9 – 17,1 7
Hård kuling 17,2 – 20,7  8
Stormende kuling 20,8 – 24,4  9
Storm 24,5 – 28,4  10
Stærk storm 28,5 – 32,6  11
Orkan 32,7 - …..  12

 

Vindhastigheden måles med et anemometer, der i daglig tale kaldes en vindmåler. I dagens film bruger Katja og Thorsten en digital vindmåler, der umiddelbart viser vindhastigheden i m/s.


Digital vindmåler
Den digitale vindmåler består af et anemometer, der med et kabel er forbundet til et digitalt display, hvor man
også kan vælge måleområder og måleenheder.

Anemometret skal blot holdes op i vinden, så vil displayet automatisk vise den aktuelle vindhastighed.

Husk at vindretningen er et udtryk for, hvor vinden kommer fra. Vestlig vind betyder, at vinden kommer fra vest.

Læs mere om vind, vindhastighed og vindmåling på www.dmi.dk/dmi/index/viden.htm.

 
anamometer.jpg

Den digitale vindmåler består af et anemometer, der med et kabel er forbundet til et digitalt display.


Denne side er oprettet: 20.11.2007
Denne side er sidst opdateret: 01.01.2008
Skybrud.dk a/s