ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort
Forsøg 1: Lav forsøg med trykforhold

I slutningen af filmen viser Katja, hvordan du selv kan lave et forsøg med en ballon under forskellige trykforhold.

Du skal bruge:  1 ballon, 1 trykkammer med ventil eller en klar lufttæt dåse med en slange, pumpe eller kompressor.

  • Kom lidt luft i ballonen og bind en knude.
  • Læg ballonen i dåsen, og luk den.
  • Brug pumpen eller kompressoren til at ændre trykket i dåsen.
  • Betragt ballonen, mens den ændrer form.

Sammenlign med dykkerforsøget.

 


Forsøg 2:

Du skal bruge: 1 Student Bell Jar med ballon, engangssprøjte, samleled, ventil og slanger .

Med dette udstyr kan du gentage forsøg 1 og samtidig få et mål for, hvor meget luft du fjerner fra beholderen.

  • Find ud af hvor meget luft der i alt var i systemet,inden du fjernede luft fra systemet med  engangssprøjten.

Dette kan gøres ved at fylde beholderen og slangen med vand, og derefter måle, hvor meget vandet fylder.

Husk at tage højde for ballonens rumfang ved normalt tryk.

  • Udregn herefter hvor mange procent af luftens rumfang, du har fjernet.

Kan du nu udtale dig om luftens tryk inde i beholderen, efter du fjernede luft fra systemet med engangssprøjten?

Kan forsøget og udregningerne foretages på andre måder?

Nyttige oplysninger:

1 cm3 = 1 ml; luftens normaltryk: 1 atmosfære = 10,13 N/cm2 = 1013 hPa; N = Newton.

 


Lær mere om tryk og trykforholdenes betydning for en dykker:

Få gode links af din lærer eller søg på Internettet – brug fx følgende søgeord:

  • lufttryk, normaltryk
  • overtryk, undertryk, trykkammer
  • dykning, dykkersyge
  • og/eller pressure, decompression
  • low-pressure
  • high-pressure, diving
  • caisson disease.
 


Denne side er oprettet: 20.11.2007
Denne side er sidst opdateret: 04.12.2007
Skybrud.dk a/s