ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Forsøg med tidszoner

Forsøg 1:

Du skal bruge: 1 polystyrol-kugle, 1 bold el.lign., 1 vandfast tusch, målebånd eller vinkelmåler.

  • Indtegn Ækvator på din ”globus”.
  • Vælg det punkt, hvor 0-længdegraden skærer Ækvator.
  • Indtegn 0-længdegraden fra nordpol til sydpol.
  • Ved hjælp af målebånd eller vinkelmåler, skal du herefter inddele din ”globus” i 24 lige store felter. Hvordan vil du gøre det?
  • Indtegn nu disse længdegrader. Husk, at disse længdegrader angiver 1 time i forhold til Greenwich (GMT). Tidszonerne ligger 71⁄2 ° på hver side af længdegraderne.
Danmarks geografi ske placering i forhold til GMT-linien.
  • Klip et stykke papir ud, så det angiver tidszonen fx omkring 0-længdegraden.

Hvilken form får papiret?

Hvor bred er en tidszone på det bredeste sted?

Hvor bred er en tidszone på det smalleste sted?

Hvis du ved hvilken længdegrad du befinder dig på, kan du regne ud, hvornår Solen står højest på himlen (middag) hos dig?

Husk: Grader deles i minutter: 1° = 60 minutter

Forklar hvordan du kommer frem til dit resultat.

 


Forsøg 2:

Du skal bruge: 1 tellurium 

Et tellurium er en bevægelig model af sol, jord og måne. Med dette apparat kan man studere jordens bevægelse omkring Solen, og følge ændringerne af dagslys, nat, årstider og månens faser.

Hvordan forårsager Jordens rotation nat og dag?

Hvordan er Jordens omløb om Solen og omdrejningsaksens hældning årsag til årstiderne?

 

Med et tellurium kan du yderligere studere tidens gang på jorden over et helt år.


Denne side er oprettet: 04.12.2007
Denne side er sidst opdateret: 04.12.2007
Skybrud.dk a/s