Vingernes blanke overflade
Vingernes blanke overflade reflekterer mere lys end deres sorte overflade. Det gør, at den sorte overflade bliver varmere end den blanke overflade.
Det betyder også, at molekylerne i den sorte overflade vibrerer stærkere end dem i den blanke overflade.
Når et luftmolekyle rammer den sorte overflade, bliver det derfor sparket kraftigere tilbage, end når det rammer den blanke overflade.
Møllerne drejer
Det meste af luften er pumpet ud af den glaskugle, som møllen sidder i. I den derfor forholdsvis tynde luft, som er tilbage, kommer luftmolekylerne ikke så tit i vejen for hinanden som i luft ved atmosfæretryk.
Det giver luftmolekylernes sammenstød med møllevingerne stor indflydelse.
Den sorte overflade vil samlet set sparke mere til luftmolekylerne end den blanke overflade, og fordi møllevingerne også har let ved at bevæge sig i den tynde luft, begynder møllen at dreje, når der skinner lys på den.
Trykket i glaskuglen skal være lige tilpas.
Hvis man pumper al luften ud, så vingerne sidder i højvakuum, så er der ikke molekyler nok til at støde ind i vingerne, og så virker møllen ikke.
Hvis trykket i glaskuglen er for højt, virker møllen heller ikke.