Midt i Blå Kube skyder en gejser regelmæssigt 18 meter op i luften.
Vandet er koldt, modsat i virkeligheden hvor en gejser er 300 grader varm.
Det er i områder med vulkansk aktivitet, hvor varm magma er tæt på jordens overflade, at man ofte finder gejsere.
Sådan opstår en gejser
Gejsere består i store træk af et lille lufthul ved jordoverfladen, som er forbundet med en eller flere smalle skakter, som fører ned til et stort underjordisk vandbassin.
Når vandet gradvist siver ned gennem jorden, rammer det den varme stengrund som varmer vandet op. Det varme vand stiger til tops, og efterhånden som gejseren bliver fyldt nedkøles det øverste vand.
Men fordi skakten er så smal, kan det det koldere vand ikke synke til bunds igen. I stedet presser det kolde vand ned mod det varme vand – lidt ligesom en trykkoger.
En gejser - lidt som en trykkoger
Til sidst bliver vandet så varmt, at det begynder at koge alligevel, og der stiger dampbobler op i skakten.
Når dampboblerne kommer ud gennem gejserens lufthul og sprænges, falder trykket inde i gejseren, og det overophedede vand bliver til damp, der koger voldsomt i hele skakten.
Det varme vand og dampen, der udvider sig, bliver til skum, der sprøjter ud af gejseren.
Det vand, der er tilbage i gejseren, køler til sidst ned til under kogepunktet, og udbruddet slutter; Opvarmet grundvand begynder at sive tilbage i bassinet, og det hele starter forfra.