Computerprogrammer og digitale tekster, billeder, lyde eller regnestykker har en vigtig ting til fælles.
De er alle dybest set bygget op af nuller og 1-taller.
Computeren bruger nemlig et særligt talsystem - det binære talsystem - det består kun af nuller og 1-taller.
Computeren kender forskel på 0 og 1 ved hjælp af strøm.
0 er "slukket" og 1 er "tændt".
Den mindste enhed i det digitale sprog hedder en bit. Den kan altså have værdien 0 eller 1.
Når man sætter 8 bits sammen, kaldes det en byte. En enkelt byte kan have 256 forskellige værdier:
0 = 00000000
1 = 00000001
2 = 00000010
...
254 = 11111110
255 = 11111111
Hver byte kan altså rumme utrolig mange nuancer.
Og når man sætter mange bytes sammen, er der nærmest ingen grænser for, hvor komplicerede sammenhænge man kan beskrive.
Et program kan let bestå af millioner af bytes.
Hvad betyder "B" og "b"?
I forkortelser skrives bits med lille "b", mens bytes skrives med stort "B".
Hukommelse på harddiske og USB sticks måles typisk i mega- eller gigabytes - "MB" eller "GB".
Båndbredde på et netværk til f.eks. internettet angives derimod oftest i kilobit pr. sekund - Kb/sek.
Sådan tæller man i det binære talsystem
To-talssystemet fungerer i princippet på samme måde som ti-talssystemet: Man tæller ved at lægge til på den yderste højre plads.
Når man er nået til det højeste tal på denne plads, lægger man et ét-tal til på pladsen til venstre - og samtidig nulstiller man pladserne til højre og starter med at tælle opefter på disse pladser.
I ti-talssystemet tæller man altså opefter, indtil man når til 9. Så lægger man 1 til i pladsen til venstre og nulstiller pladserne til højre:
000, 001, 002, 003, 004, 005, 006, 007, 008, 009,
010, 011, 012, 013, 014, 015, 016, 017, 018, 019,
...090, 091, 092, ... 097, 098, 099,
100, 101, 102, ...
I to-talssystemet er der kun symbolerne 0 og 1.
Igen tæller man opad. Når man kommer til 1, lægger man 1 til pladsen til venstre - samtidig med at man nulstiller pladserne til højre og begynder forfra med at tælle opefter på disse pladser:
000, 001
010, 011,
100, 101,
110, 111,
1000, 1001
1010, 1011
1100, 1101
1110, 1111
Når man regner i to-talssystemet bliver tallene hurtigt meget lange, fx skrives tallet "8" i to-talssystemet som 1000.
Hvorfor bruger vi binære tal?
En transistor lukker enten strøm igennem - eller også gør den ikke.
Og en CD-skive har enten et hul på en bestemt plads eller ikke et hul.
Derfor egner det binære talsystem sig til at beskrive "enten/eller" og ikke-glidende overgange.
Kilobyte og kibibyte - nye navne og nye betydninger
Før var en kilobyte det samme som 1024 bytes, og altså ikke 1000 bytes; selvom kilo betyder 1000.
Man blander altså det binære talsystem med det metriske talsystem, som vi er meget mere vant til at bruge - også i daglig tale.
I det binære talsystem er 210 = 1024 det tal, der kommer nærmest 1000.
Man har i mange år set lidt stort på, at 1000 og 1024 ikke var helt lige store.
Men når man kommer op i større antal bytes kan forskellen blive ret synlig.
Tag f.x en terabyte, som er 10244 i det binære talsystem og 1012 i det metriske talsystem.
Her er forskellen på den binære og den metriske terabyte trods alt 99.511.627.776 bytes - og det er jo også noget.
Derfor er der lavet nye standarder for, hvad vi skal kalde store mængder bytes.
Men standarderne bliver endnu ikke brugt i stor udstrækning.
Standarderne siger, at en kilobyte er 1000 bytes. Hvis man vil udtrykke tallet 1024, skal man fremover bruge den nye internationale standard, kibibyte eller KiB.
På samme måde er en megabyte altid en million bytes. Og hvis man taler om det i binær sammenhæng er tallet 10242 eller 1.048.576, Det hedder fremover mebibyte eller MiB. Altså:
kibibyte = 210 = 1024 bytes
kilobyte = 103 = 1000 bytes
mebibyte = 10242 = 1.048.576 bytes
megabyte = 106 = 1.000.000 bytes
gibibyte = 10243 = 1.073.741.824 bytes
gigabyte = 109 = 1.000.000.000 bytes
tibibyte = 10244 = 1.099.511.627.776 bytes
terabyte = 1012 = 1.000.000.000.000 bytes