En vandstråle kan udnyttes til arbejde, hvis trykket er højt nok.
Her flytter vandet bare rundt på en bold, men hvis man har en meget fin vandstråle under højt tryk, kan man skære i stål og endda i sten. I vaskehallen skrubber vandstrålerne snavset af bilen.
Men prøv at forestille dig en tynd vandstråle med 30 gange så meget tryk på. Nu vil vandet ikke bare fjerne snavset fra overfladen. Det vil skære ind i selv meget hårdt materiale.
På den måde kan vand bruges som en kniv eller en sav.