Bogen ”Bitten Clausen” er en rejse gennem Bitten Clausens minder fra næsten et helt århundrede.
Et portræt af en kvinde, der aldrig har ønsket at stå i front, men som alligevel – gennem sit sociale engagement og hele sit væsen – har formået at gøre sit navn kendt langt ud over byens grænser.
Det er første gang at den 95-årige Bitten Clausen fortæller om sit lange liv med industrigiganten Danfoss, der er en af den moderne Danmarkshistories største erhvervssucceser.
I bogen tegner hun et portræt af både sin mand og den virksomhed, han skabte. Samtidig fortæller hun om sit store sociale engagement, om sit forhold til kongehuset, om sine mange rejser - og om sin rolle som mor og medhjælpende hustru.
Bogen, der er skrevet af Gertraudt Jepsen er netop udkommet og kan købes i parkens butik for 249 kroner.