ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Sjov med æg i påsken i Danfoss Universe

Pressemeddelelse: 23. marts 2007                                                                                              

Som altid er det i Danfoss Universe muligt både at lære noget og have det sjovt samtidig. Oplevelsesparken byder på både påskebrunch, leg med påskedekorationer og sjove oplevelser med æg.

Påskens aktiviteter i oplevelsesparken Danfoss Universe på det nordlige Als udspringer som altid af leg, kreativitet og nysgerrighed omkring naturvidenskaben.

Kan man få et æg ned i en flaske? Og kan æg hoppe eller svømme?

De svar falder gennem leg og læring med udgangspunkt i fysik, kemi og teknik, når Danfoss Universe påsken igennem viser sjove fysikshow og eksperimenter med æg.

Fysikshowene for børn i alle aldre foregår hver dag kl. 11, 12.30 og 14. Og alle dage byder parken velkommen i alle attraktioner. Påsken markerer nemlig også åbningen af de udendørs pavilloner, så hele parken igen er brugbar oven på vinteren.

Leg og Lær
Det behøver derfor slet ikke være kedeligt at lære noget. I Danfoss Universe kan man stimulere både hjernen og lattermusklen, når oplevelsesparken igen i år er klar til at tage imod besøgende i udendørsområdet WaterWorks, hvor du kan lære om vand og vandteknik. Vel at mærke samtidig med, at du har det sjovt og får chancen for at blive drivvåd!

Påskebrunch
Tag også familien med til påskebrunch. Her er plads til både børn og voksne, når Cafeen i Danfoss Universe retter an på buffeten søndag den 8. april fra kl. 10-13.

Kreativitet og utraditionelle materialer
Der er også plads til kreativitet med utraditionelle materialer, når oplevelsesparken holder workshop med påskedekorationer. Her kan gæsterne med kyndig vejledning og inspiration fra parkens egen gartner Gert Jensen, lave deres egne påskedekorationer. Gert Jensen er tidligere slotsgartner ved Gråsten Slot.

Workshoppen foregår lørdag den 31. marts kl. 10-13 og 14-17. Tilmelding inden den 26. marts kan ske ved at henvende sig på telefon 74 88 74 88.

Brug kroppen og hovedet i Danfoss Universe og bliv vildt klog på naturlig vis!

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ole Sønnichsen, kommunikationschef, Danfoss Universe. T: 7488 9533. M: 2041 8410.

 

 

Denne side er oprettet: 27.04.2007
Denne side er sidst opdateret: 30.04.2007
Skybrud.dk a/s