ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Læring i fremtiden

Universe Fonden driver projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet sammen med en række samarbejdspartnere.

Om projektet

Projektet ønsker at bidrage til udviklingen af nye læringsmiljøer og undervisningsformer for natur og teknik.

Hensigten er samtidig at bygge bro mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer.

Vi søger derfor at skabe et rum - en facilitet - som kan eksemplificere hvordan de forskellige læringsmiljøer kan bindes sammen.

Målet er at virke til, at undervisningsniveauet og metoderne i naturfag bliver højnet.

Projektet trækker på såvel national som international viden og erfaring. Det bygger på et stærkt fagligt netværk, der blandt andet tæller Howard Gardner og Svein Sjöberg.

Baggrund og behov

Tager vi de seneste års evalueringer af danske skoleeleveres kompetencer i betragtning, er det nødvendigt at udtænke nye undervisningsformer for de naturfaglige fag. Men der er også brug for at skabe et miljø for afprøvning af disse.

Kendskabet til og undervisningen i naturvidenskab bør forbedres.

Set fra lærernes synsvinkel betyder dette et øget behov for inspiration og motivation til de naturfaglige fag.

For at udruste børn med de kvalifikationer, der er relevante i forhold til fremtidens krav, må undervisningen desuden stimulere:

  • evnen til, at analysere en given situation
  • formulere en problematik
  • løse problemet gennem kreativ tænkning og opfindsomhed.

Med udgangspunkt i disse behov vil projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet derfor udvikle et nyt pædagogisk koncept for kreativitetsbefordrende undervisning i naturvidenskab - og herunder praktiske eksempler på undervisningsforløb.

Da det samtidig er dokumenteret, at de fysiske omgivelser har en afgørende betydning for motivationen, vil projektet også udvikle en prototype på det kreativitetsbefordrende undervisningsmiljø for natur og teknik: Fremtidens undervisningsfacilitet 1:1.

Samarbejdspartnere

Danmarks Pædagogiske Universitet
Center For Interactive Spaces (Århus Universitet og Arkitektskolen i Århus)
Syddansk Universitet
Danmarks Radio
Projektet er støttet af

Undervisningsministeriet
Egmont Fonden
Sønderborg kommune
Universe Fonden

For yderligere information

kontakt, udviklingschef Julie Kjær-Madsen: jkm@danfossuniverse.com


 


 
læring.jpg

Projektet ønsker at bidrage til udviklingen af nye læringsmiljøer og undervisningsformer for natur og teknik.


Denne side er oprettet: 16.04.2007
Denne side er sidst opdateret: 23.07.2007
Skybrud.dk a/s