Dybest set foregår der kun ganske få ting i en computer:
1. Du putter data ind - input
2. Computeren gør noget ved de forskellige data - processering
3. Du får et resultat - output
Det lyder enkelt - men det er det ikke!
Mikroprocessoren - computerens "tænker"
Det "noget", man gør ved sine data, kaldes processering. Det foregår i computerens mikroprocessorer.
En mikroprocessor fylder ikke ret meget. Den kan ligge på én chip, der typisk er på størrelse med en lille mønt.
Der kan være flere processorer i en computer. Den centrale mikroprocessor i computeren hedder CPU'en (Central Processing Unit). Nogen taler om CPU'en som computerens hjerne.
Nogle typer CPU er kendte, fordi de bruges i mange PC'ere. Det kan f.eks. være en Pentium-chip eller en Athlon-chip.
CPU'en udveksler kun data med arbejdshukommelsen. Programmer i arbejdshukommelsen samler input fra f.eks. tasturet og datafiler på de forskellige lagerenheder/drev, computeren har - og sender dem videre til CPU'en.
CPU'en bearbejder disse input, og resultaterne - computerens output - bliver bragt frem til dig på fx skærmen eller via højttalere.
CPU'en kan også - stadig via arbejdshukommelsen - få hjælp fra mindre processorer, som fx tager sig af grafik eller lyd.
Både CPU og arbejdshukommelse skal være god
Hvis en computer skal være god og hurtig skal den først og fremmest have en god og hurtig CPU.
Men en god computer skal have mere end en god CPU.
Computeren skal bl.a. også have en god arbejdshukommelse - det, der kaldes RAM - som står for Random Access Memory.
CPU'en og arbejdshukommelsen arbejder tæt sammen på en meget hurtig forbindelse.
Lille og hurtig arbejdshukommelse - stor og langsom harddisk
En stor arbejdshukommelse gør, at computeren kan arbejde effektivt med mange informationer og programmer samtidig.
Computeren bruger arbejdshukommelsen til at opbevare de programmer og data, som bliver brugt meget.
Herfra kan de nemlig kommunikere direkte med CPU'en.
Hvis computeren skal arbejde med data og programmer fra harddiske eller optiske medier, skal de først hentes ind i arbejdshukommelsen og den proces er væsentlig langsommere. Til gengæld forsvinder data ikke fra harddiske/optiske medier, når strømmen slukkes. Og de kan også indeholde mange flere data end arbejdshukommelsen.
Derfor bruger man begge medier i en computer.
Styresystemet
Styresystemet er en slags praktisk gris i computeren.
Det er styresystemet, der får alle de fysiske dele - altså computerens hardware - til at arbejde sammen med alle programmer - tekstbehandlingsprogrammerne, spillene eller e-mailprogrammerne.
Det er en vigtig opgave, bl.a. fordi mange programmer og input konkurrerer om at få plads i CPU'en eller kræver plads i arbejdshukommelsen. Styresystemet kan fx være Windows, Mac OS eller Linux.
"Bussen" - kommunikationsvejen
Der er brug for gode kommunikationsveje, når computerens mange enkeltdele arbejder sammen og sender informationer til hinanden.
Kommunikationsvejene kalder man "busser".
De forbinder alle interne komponenter i computeren med bundkortet.
En stor del af kommunikationen på "busserne" løber gennem CPU'en.
Nogle enheder kan dog også tale direkte sammen via "bussen" og uden om CPU'en. Det kan fx være for at sende eller hente data direkte i arbejdshukommelsen.
Men det skal styres, så de forskellige enheder ikke taler i munden på hinanden og forstyrrer kommunikationen på "bussen".
Bundkort - fundamentet i computeren
Bundkortet er det, der samler alle de centrale enheder i computeren.
Computerens CPU og hukommelse sættes fx på computerens bundkort. Her sidder typisk også en række udvidelsesstik. Her kan man indsætte andre kort med bestemte funktioner, fx lydkort eller grafikkort.
Hver af stikkene er koblet til en "bus". Når man indsætter et nyt kort, kobles det samtidig til "bussen", som så ved, der en ny enhed, der skal kunne kommunikere med computerens øvrige enheder.