- Alt fra flyvende kartofler til susende musefælder
Vinterferien: Onsdag og torsdag d. 15. & 16. februar samt lørdag d. 18. februar kl. 10-15
Hvor kommer idéerne fra, og hvad kan kreativitet bruges til?
Vi åbner Klogekassen i Danfoss Universe og pirrer til opfinderen i enhver. Kan du bygge en katapult, forvandle en musefælde til en bil, eller lave en ting der kan bevæge sig?
Opfindelser og kreativitet kan have forskellige udgangspunkter. Det kan være at skabe et på forhånd givet produkt, at tage en eksisterende ting og forvandle det til noget helt andet, eller at skabe noget helt fra bunden, uden egentlig at kende det endelige resultat. I Klogekassen får du mulighed for at prøve alle 3 former, og finde ud af, hvilken metode der passer bedst til dig.
Klogekassen forvandles til et inspirerende miljø, hvor du kan afprøve hvad der skal til for at du får gode ideer. Bliver du inspireret af musik, billeder eller måske skal du have idé-briller på? For inspirationen er vigtig når man skal få gode ideer og hitte på nye opfindelser.
Vi stiller mange forskellige slags materialer til rådighed. Her finder du alt fra karton til kartofler! Vi hjælper naturligvis med gode tips, råd og spørgsmål.
Glæd dig til at se alle de ideer du og andre kan få!
Denne event er inkluderet i entré billetten.
Husk at du i vinterferien stadig kan få dig en tur på vores skøjtebane!
Yderligere oplysninger:
Danfoss Universe, Mette Sørensen. T: 7488 9520 | M: 2927 4328 | mes@danfossuniverse.com
eller på: www.danfossuniverse.com
Åbningstider Danfoss Universe: mandag - fredag kl. 10-16; weekends kl. 10-17.
Årskortholdere har gratis adgang.
Entré til Danfoss Universe i vinterhalvåret er 60,- kr. for voksne og 50,- kr. for børn.