100 års dagen for Mads Clausen fejres i Danfoss Universe
Fredag 21. oktober kl. 13.30.
Danfoss' legendariske grundlægger Mads Clausen ville være blevet 100 år fredag 21. oktober. Det skal fejres! Og det bliver det i Danfoss Universe med fest og musik, en helt ny elektronisk tidslinie og opfindelser. Vi fejrer også Mads Clausen ved at uddele to rejselegater til lærere, der har vist stor begejstring for naturvidenskab.
Præsentation af elektronisk tidslinie
Gå på opdagelse i tidsliniens 4 virtuelle rum og få viden om: 1. markante opfindelser i Danfoss' historie, 2. teknologiske opfindelser, 3. highlights fra Danmarkshistorien, 4. highlights fra verdenshistorien. Den elektroniske tidslinie vil blive præsenteret i "Klogekassen". Herefter vil tidslinien være at finde på www.danfossuniverse.com. Sammen med tidslinien hører 100 artikler, som fortæller om markante opfindelser og skelsættende begivenheder i historien. Disse artikler er skrevet af journalister og researchere. Tidslinien er rigt illustreret.
En bid af 100 års opfindelser
Oplev usædvanlige forsøg med mel, bagepulver og æg. Mange af de ingredienser, der skal til for at bage en kage, kan nemt bruges i sjove videnskabelige forsøg. Kom selv og se!
Sprudlende musik
Danfoss Orkestret festliggør eftermiddagen med masser af sprudlende musik.
Uddeling af rejselegater
Danfoss Universe uddeler to rejselegater à 25.000 kr. til lærere, der har vist stor begejstring for naturvidenskab. De to lærere har været nytænkende i formidlingen af det naturvidenskabelige overfor børn og unge, og de har begge et ønske om at højne interessen for naturvidenskab hos såvel piger som drenge. Med legaterne ønsker Danfoss Universe at give modtagerne mulighed for at rejse til udlandet og hente yderligere inspiration til deres formidling af naturvidenskaben.
Rejselegaterne overrækkes i Mads Clausen Museet af administrerende direktør i Danfoss Universe, Charlotte Sahl-Madsen.
Danfoss Universe har åbent alle ugens dage.
Alle event til dette efterår og vinter er beskrevet på www.danfossuniverse.com
Yderligere informationer:
Charlotte Sahl-Madsen, adm. direktør. T: 7488 9500 M: 2443 5049
Mette Sørensen, marketingschef. T: 7488 9520 M: 2927 4328